Job

Softwareudvikler

Er du udstyret med et DevOps-mindset, og brænder du for softwareudvikling, hvor tætte relationer til kunder og samarbejdspartnere, inden for social- og sundhedsområdet, er en del af hverdagen?

Du vil blive en essentiel medspiller på social- og sundhedsområdet, hvor Arosii primært løser opgaver som involverer forretningskritiske systemer med høje krav til sikkerhed og tilgængelighed. Som softwareudvikler hos os, vil du komme til at skabe og sikre digitale løsninger til gavn for både borgere og fagpersoner.

Du vil sammen med et stærkt team gøre en forskel i arbejdet med at udvikle og sikre velfungerende og unikke it-løsninger. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores kunder og samarbejdsparter, og dine opgaver har en bred snitflade til eksterne stakeholders. Du skal derfor trives med stakeholder-involvering og foranderlige hverdage.

Vi søger en softwareudvikler som har lyst til at løse opgaver inden for

  • End-to-end softwareudvikling
  • Infrastruktur & systemarkitektur
  • DevOps
  • Release Management
  • Kvalitetssikring (QA)
  • Dokumentation

Vi søger dig, der er nysgerrig på kundens hverdag

  • Vi forestiller os, at du som minimum har en bachelorgrad som datalog, ingeniør eller lignende og at du har erfaring som udvikler. Vi anvender primært Java, JavaScript og Go, men har også behov for C# kompetencer.
  • Du har viden og kompetencer inden for DevOps. Vi arbejder med Continuous Integration & Continuous Delivery og anvender blandt andet Linux, Docker, Ansible og Jenkins.
  • Du er tilgængelig og hjælpsom. Du besidder en naturlig nysgerrighed og har en passion for softwareudvikling generelt.
  • Læringskurven vil være stejl. Derfor vil din vilje til at opsøge læring og modtage ny viden fra kolleger, kunder og samarbejdspartnere værer essentiel for at opnå kompetencer til at løse de problemstillinger som kommer din vej.
  • Du besidder stærke kommunikative egenskaber på dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt.

Arosii har en kultur og organisation som er dannet omkring selvledelse og agile principper. Vi tror på autonomi, decentrale beslutninger og det hele menneske. Du får medbestemmelse i både projekterne og forretningen. Vi holder af vores medarbejdere og støtter op om individet i stedet for en kompliceret karrierevej.

Har du spørgsmål eller vil du vide mere om jobbet skal du endelig kontakte Morten Kvistgaard, CEO på tlf. 7027 3010. Ser du dig selv i jobbet som udvikler hos Arosii så send en kort ansøgning og dit CV til job@arosii.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.