Bliv klogere på processen

Vi ønsker en simpel, nærværende og menneskelig tilgang til rekrutterings- og onboardingprocessen. Det betyder at du som jobansøger hos Arosii skal være forberedt på et par samtaler, hvor du møder nogle af dine kommende kolleger. Du skal lære os at kende og vi dig. Det hele handler om at vi skal finde hinanden og genkende et match i hinanden. Det er lige så vigtigt for os, hvem du er som person som dine faglige kompetencer.

Nedenfor kan du læse lidt nærmere om de skridt der er i vores rekrutteringsproces.

Rekrutteringsproces

Første samtale

Vi starter med en uformel indledende snak over en kop kaffe på en times tid. Du kommer til at som regel til at mødes to af dine kommende kolleger. En har en fod i forretningen og en anden er i udviklingen. Vi vil først og fremmest fortælle om Arosii som organisation, vores kunder og projekter, samt hvad vi forestiller os stillingen indebærer. Herefter kommer du formentlig på banen og fortæller om motivation for stillingen, hvem du er som person og hvad du har lavet indtil nu.

Det er væsentlig at vi lærer dig lidt at kende, og hvad motiverer dig, da et jobopslag altid blot er et udgangspunkt. Alle mennesker er forskellige og bidrager forskelligt til den samme stilling, så allerede til vores første samtale begynder vi at lokalisere hvordan du bedst gøres god hos os. Du har sikkert allerede gjort dig tanker om, hvilke opgaver du er særligt motiveret for, og hvilke som er rugbrødsarbejde. Derudover ønsker vi også at snakke om, hvordan du indgår i samarbejde. Nogle er gode til at initiere, andre koordinere og nogle til at afslutte. Lad os endelig få det frem i lyset, så vi kan lykkedes sammen og få sat dig i den rette position.

 

Første samtale er altid utroligt spændende, og vi glæder os meget til at møde dig. Forhåbentlig ses vi til en samtale 2.

En case som samtaleemne

Med udgangspunkt i stillingens udfordringer og ønsket kompetenceniveau har vi forberedt en case som du løser mellem samtale 1 og samtale 2. Du kommer altså kun til at bruge tid på en case, hvis du allerede er sikret en samtale 2.

Du løser en case således vi kan have en faglig snak om, hvordan du løste opgaven. Det handler altså ikke om resultatet, men alle mellemregningerne som matematiklæren vil have sagt. Fordi selvfølgelig er du dygtig. Til gengæld arbejder vi forskelligt, og igen handler casen om at finde ud af, hvordan vi skaber de bedste arbejdsvilkår omkring dig.

Anden samtale

Til anden samtale vil du møde et genkendeligt ansigt fra første samtale, og et nyt ansigt, som vil være endnu en af dine kommende kolleger. Mellem første og anden samtale har du og vi sikkert nogle spørgsmål, og dem starter vi typisk ud med. Efterfølgende tager vi hul på at gennemgå casen og de spændende veje der er ført til din løsning.

Men mest af alt, er anden samtale en fortsættelse af den første, hvor det nu er tid til at vi skal finde hinanden i det gode match mellem kompetencer, personlighed og de opgaver og kolleger du skal indgå i.

 

Anden samtale er som regel den sidste, men der kan være undtagelser hvor de sidste detaljer skal snakkes igennem eller der er behov for en tredje samtale. er det netop dig, som skal være med til at hjælpe vores kunder med at gøre en forskel.

Underskrift af kontrakt

Fejringsdagen er kommet og vi glæder os til at du får underskrevet og starter, så vi sammen kan begive os ud på en fælles mission.

Behandling af data

Hos Arosii anvender vi kun dine data til rekrutteringsformål, og personlige oplysninger bliver behandlet fortroligt. Vi overholder gældende dansk og EU-lovgivning på området om beskyttelse af personlige data. Dine data opbevares i vores rekrutteringssystem i op til 6 måneder, hvorefter de slettes.

Medarbejdere, der deltager i rekrutteringsprocessen, får adgang til oplysningerne.

Du får en buddy

Hos Arosii er vi meget entusiastiske omkring at byde nye ansatte velkommen og hurtigt involvere dem i forskellige opgaver og kulturen. Ved hurtigt opnå tætte relationer til sine kolleger, få kendskab til sine opgaver og få en forståelse for kulturen mindskes nogle forvirrende første måneder drastisk, og vi kan alle komme hurtigere i gang med alt det sjove og meningsfyldte.